MDMA bivirkninger
Indholdsfortegnelse
Det er ikke unormalt at opleve bivirkninger ved indtagelse af MDMA/Ecstasy. Bliv klogere på bivirkninger ved MDMA her, og få også viden om, hvornår der ikke blot er tale om MDMA-bivirkninger, men om potentiel forgiftning, der kan lede til svære skader eller dødsfald.
Kendte bivirkninger ved MDMA – under og efter rusen
MDMA er langt fra et ufarligt stof at eksperimentere med, og der er flere bivirkninger ved MDMA. Under rusen vil blandt andet kunne opleves:
- Rystelser
- Svedeture
- Hjertebanken
- Stor tørst
- Muskelspændinger, særligt i kæben
- Kvalme og en følelse af generel utilpashed
- Hallucinationer
Herudover har MDMA en række bivirkninger, når rusen tager af. Den euforiske følelse, som mange oplever under rusen, erstattes typisk med udmattelse og nedtrykthed. Det kan skyldes både selve stoffet, men også at kroppen har været på overarbejde, imens rusen stod på.
Om hallucinationer som bivirkning til MDMA
Nogle vil opleve at hallucinere under MDMA-rusen. Hallucinationerne kan godt være meget ubehagelige og give en følelse af uro og panik. Da hjernen kan tage permanent skade af MDMA-stoffet vil du, selvom du ikke har indtaget MDMA/Ecstasy siden hallucinationerne, kunne opleve uhyggelige flashbacks i månederne efter.
Sådan spotter du, om en person har taget MDMA/Ecstasy
Du vil oftest hurtigt kunne spotte, om en person har taget MDMA/Ecstasy. Personen vil have forstørrede pupiller, et øget energiniveau og en uro i kroppen. Kæbemusklerne vil også typisk være spændte.
Intensiv døgnbehandling
Bivirkninger eller forgiftning af MDMA?
Selvom du ikke oplever bivirkninger ved indtagelse af MDMA, kan kroppen stadig godt tage varig skade. Ved en egentlig MDMA-overdosis vil du dog sjældent være i tvivl, uanset om du er bruger af stoffet eller pårørende til en, der oplever forgiftning. Her vil symptomerne være:
- Temperaturstigning
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet puls
- Kramper
- Forstyrret hjerterytme
- Voldsomme synshallucinationer
- Nedsat dømmekraft og generel forvirring
- Bevidstløshed
Indtagelse af MDMA får naturligt kroppens temperatur til at stige. Denne temperaturstigning kombineret med det øgede energiniveau, som mange oplever under MDMA-rusen, kan resultere i overophedning, der er en af de hyppigste årsager til forgiftning og dødsfald af MDMA. Med MDMA er der meget kort vej fra rus til overdosis, og mindre MDMA-bivirkninger kan derfor hurtigt udvikle sig meget alvorligt.
Brug for behandling eller en anonym samtale med en rådgiver?
Har du selv eller en af dine nærmeste brug for MDMA-behandling, eller står du som pårørende til en, der er endt i et misbrug af MDMA? Kontakt os i dag for at høre nærmere om dine muligheder.