Lootboxes og gambling i gaming

Er lootboxes gaming eller gambling?

Gaming eller gambling? Sådan lyder ordene fra fagfolk, som er blevet opmærksomme på, at flere og flere helt unge bruger deres penge på (In-Game) accessories såsom skins og lootboxes. 

Når vi tænker på spilafhængighed, ser vi det oftest som en “voksenting”, da man typisk skal bruge NemID for at få adgang til diverse spiludbydere på nettet, eller et gyldigt billede-ID, hvis man skal have adgang til et fysisk casino. Men i dag er der flere og flere elementer fra gamingverdenen, som netop minder mere om gambling end gaming – og det er elementer, der er frit tilgængelige for børn og unge.

Kontakt os allerede i dag

Ring på vores døgnnummer og få hjælp, råd og vejledning. Telefonen er åbent alle døgnets timer.

Hvad er en lootbox?

Lootboxes er et begreb, som enhver gamer kender, eftersom de indgår naturligt i de fleste online- og computerspil. En lootbox indeholder elementer som skins, våben, point, ekstra liv og andre ting, som kan bruges i spillet. I nogle spil er indholdet i lootboxes rent kosmetisk, men i andre spil kan man betale sig adgang til ting, der kan gøre en bedre end andre spillere. 

Spilleren får adgang til en lootbox i takt med spillets progression eller ved at betale penge for den. Indholdet af boxen har ikke nødvendigvis en økonomisk værdi, men den kan have både en lavere eller en højere (relativ) værdi end det beløb, spilleren betalte for den pågældende lootbox. 

Gambling med lootboxes

Der hvor man for alvor kan begynde at stille spørgsmålstegn ved, om der er tale om gaming eller gambling, er i det øjeblik, hvor man med penge kan købe sig adgang til de såkaldte lootboxes og potentielt vinde værdifulde genstande til spillet. 

For at forklare paradokset, så tager vi udgangspunkt i Spilgiganten Electronic Arts, som er skaberen af spillet FIFA. FIFA har de sidste 8 år været meget populær for tjenesten Ultimate Team, som giver spillerne mulighed for at skabe deres egne fantasihold og spille mod andre online.

FIFA bruger lootboxes i form af FIFA-Pakker, som indeholder Spillerkort og andet, som kan bruges til spillerens hold. Jo bedre spillere, desto større chance for at stille et hold, der kan vinde. FIFA-Pakker koster penge, rigtige penge – men der ikke nogen garanti for at modtage noget af værdi. Faktisk er der i de fleste tilfælde mere end 95% risiko for at modtage indhold, som ikke har tilnærmelsesvis den værdi, som man har betalt for pakken. 

De, der betaler penge for en lootbox, gambler altså med deres penge i håbet om at vinde – præcis som på et kasino.

Oplever du tendens til gamingafhængighed?

Det er i jagten på den helt store præmie, at vi typisk ser tendenser til, hvad der på sigt kan blive en afhængighed. Derfor kan det være farligt, når unge mennesker i computerspil præsenteres for gamblinglignende elementer i form af lootboxes og skinbetting, fordi det kan være med til at fremprovokere en afhængighed. Især hos unge, som måske endnu ikke har en forståelse for økonomi.

Gambling er ikke tilladt før man er fyldt 18 år, og alligevel er dette frit tilgængeligt for børn og unge – så derfor er det afgørende, at vi har en åben dialog om dette. Noget af det bedste du selv kan gøre eller gøre for dit barn, der udviser en usund gamingadfærd, er at tale om det, før det tager overhånd. 

Vil du vide mere om afhængighed, gaming og spil? Læs mere om gamingafhængighed her

Har du brug for hjælp og sparring?

Hos Det Gode Liv får vi mange henvendelser fra bekymrede forældre og unge, der føler et behov for sparring og hjælp til at tackle et problematisk forbrug af gaming. Der er mange måder at gribe situationen an på, men noget af det vigtigste, du som pårørende kan gøre, er at tage en snak om, hvad der er sund adfærd, når man spiller.

Send os en besked

Vi står altid klar til at hjælpe, og svarer også gerne på spørgsmål omkring behandling for gamingafhængighed. Skriv en besked til os med din bekymring, og vi skal forsøge at hjælpe dig på vej.