Hvad er hash

Hash stammer fra cannabisplanten og indeholder det psykoaktive stof THC. Hash er blot et af de få rusmidler, som har sin herkomst fra cannabisplanten. Hash er dog det mest anvendte både i Danmark og på verdensplan. I denne artikel vil vi dykke dybere i emnet og se nærmere på, hvad der kendetegner dette rusmiddel. Læs med nedenfor.

Hash forekommer oftest i klumpform og er en sammenpresning af harpiks, plantedele og bindemidler. Hash fremstilles til hele plader, oftest af 100g pr. plade. Pladerne nedbrydes herefter, når de rammer forbrugeren. Derfor ses hash næsten kun i klumpform. Hash har det næsthøjeste niveau af THC med en koncentration på mellem 10-40%, kun overgået af cannabisolie. 

Farven og konsistensen på hash kan variere meget efter, hvilken kvalitet stoffet har, og samtidig hvor og hvordan det er fremstillet. Det er derfor ikke unormalt, at hash kan findes i farverne grøn, brun, sort eller rødlig. Konsistensen kan både være hård, blød, smuldrende eller klistret.

Hvad er hash lavet af?

Hash fremstilles ved brug af harpiks fra cannabisplanten sativa. Sativaplantens harpiks, blade og blomster indeholder det psykoaktive stof THC, hvilket er det der udløser euforisk rus. Hash kan bl.a. ryges, hvoraf THC optages gennem lungerne. Det kan også spises og optages derved i fordøjelsessystemet.

Den tørrede plantesaft, også kendt som harpiks, sammenpresses med plantedele og bindemidler for tilsammen at skabe det psykoaktive stof ved navnet hash. En tiltagende mængde af THC i hash har i de senere år gjort hash meget stærkere end tidligere.

Hvad er hash

Hvad er der i hash?

Hash består primært af dele fra selve cannabisplanten sativa. Blade og blomster fra planten gennemgår en ekstraheringsproces for til sidst kun at stå tilbage med helt fint støv fra cannabisplanten. Den endelige blanding sammenpresses herefter til en hel plade.

Hash har typisk en meget høj koncentration af THC. Dette afhænger dog meget af, hvor og hvordan hash er blevet fremstillet. Der kan nemlig være forskel. Et vanligt brug kan på sigt føre til hashmisbrug – Læs mere om emnet hashmisbrug her

Hvad er THC

THC er en forkortelse for tetrahydrocannabinol, som er en psykoaktiv kemisk forbindelse i hash. THC ekstraheres fra blomsterne og bladene på cannabisplanten for til sidst at indgå i blandingen til en sammenpresset hashplade.

THC er hele hovedårsagen til, at man føler en rus, når man indtager hash. THC i hash er kendt for at have forskellig virkning fra person til person. De fleste bliver dog døsige, afslappede og meget sultne, når de ryger hash.

Kilde – Sundhedsstyrelsen

Har du brug for hjælp?

Misbruger du hash eller er du pårørende til en der gør? - Ring allerede i dag.