Hvad er forskellen på - afhængighed & misbrug

Er der forskel på afhængighed og misbrug?

Ja, der er forskel på de to. Det dog kan være svært at skelne mellem et misbrug, og en afhængighed. Det er vigtigt at man har en forståelse for forskellen, så man ved hvordan man bør agere i en given situation. Vi giver dig hele overblikket her.

Hvad er et misbrug?

Simpelt forklaret, et stofmisbrug eller alkoholmisbrug kan defineres som et mønster:  Gentagende brug af stemningsændrende rusmidler, såsom alkohol, kokain, hash eller medicin.

Uanset om et rusmiddel eller medicin er lovligt eller ej, kan dette sagtens misbruges. Man misbruger når man ikke længere bruger i et omfang som er forsvarligt.

Misbrug kan opstå når et rusmiddel anvendes uberettiget eller ud over det anbefalede. Medicinmisbrug kan også opstå, hvis man bruger ud over det lægen har udskrevet.

Man kan dermed sagtens misbruge et stof eller rusmiddel, uden at være afhængig. Det skal dog tilføjes, at misbrug er vejen til afhængighed. Man kan ved længere tids misbrug, gå hen og blive dybt afhængig.

Undervejs vil man opleve, det der kaldes toleranceudvikling. Kroppen begynder at vende sig til den mængde stoffer, alkohol eller medicin som indtages. Dette betyder på sigt, at ens tolerance bliver højere og højere, og der skal indtages stører mængder, for at opnå den samme effekt som tidligere.

Dette er en af årsagerne, til at man går fra misbrug til afhængighed.

Hvornår er et misbrug udviklet?

Man kan spørge sig selv – Hvornår begyndte mit forbrug at få indflydelse på min hverdag, jobsituation, eller sociale forhold. Er disse blevet udfordret eller ødelagt grundet brug af alkohol, stoffer eller medicin?

Et misbrug er udviklet, når man imødekommer et eller flere punkter fra nedstående liste

  • Handicap
  • Helbredsproblemer
  • Manglende overholdelse af ansvar
  • Tabt kontrol over forbrug
  • Sociale problemer

Hvis man oplever at ens forbrug af alkohol, stoffer eller medicin, er skyld i et af de førnævnte punker, bør man tage det meget seriøst. Misbrug kan på sigt udvikle sig til afhængighed, hvilket betegnes som en sygdom, og er behandlingskrævende.

Afhængighed & misbrug

Påstande om misbrug

Fritidsbrug af stoffer – Kan dette retfærdiggøres, eller betegnes som harmløst?  Ja, vil nogen sikkert mene. Oftest dem som selv jævnligt bruger stoffer. Fagfolk fraråder det dog på det kraftigste, da selv jævnligt brug kan være yderst skadende på sigt.

Hash omtales ofte af brugere som harmløst, og ikke afhængighedsskabende. Dette er dog ikke sandt.

Hash er ikke nødvendigvis kendt for at skabe fysiske abstinenser. Hvis man ryger meget hver dag, og vælger at ophøre indtagelsen, kan man opleve rastløshed, ubehag i kroppen, og søvnløshed. Disse symptomer/abstinenser er dog milde, og ophøre som regel inden for en uge.

Hash er kendt for at udvikle psykologisk afhængighed, som er en senfølge af misbrug. Man kan derfor opleve som misbruger, først at opdage afhængigheden når det er for sent, og denne er udviklet.

Psykologisk afhængighed af hash, kan tage utrolig lang tid at behandle.

Hvad er afhængighed?

En afhængighed er en kronisk dysfunktion, i den del af hjernen som styrer belønning, motivation og hukommelse. Det handler om den måde kroppen reagerer på, overfor alkohol eller stoffer. Samtidig om det forårsager en tvangsmæssig stræben, efter eufori/lykke og manglende bekymring over konsekvenser.

Afhængighed kan over tid få seriøse konsekvenser for ens tilværelse. Personer som lider af afhængighed vil ofte svinge frem og tilbage mellem mild bedring og tilbagefald. Afhængighed vil med tiden blive værre og værre, hvis denne ikke behandles. Afhængigheden vil nå et punkt hvor den er konstant, og hvor den vil medføre permanente helbredsproblemer.

Her er en liste over de mest afhængighedsskabende rusmidler og mediciner:

  • Nikotin (Findes i tobak)
  • Alkohol
  • THC (Findes i hash og skunk)
  • Opioider, benzodiazepiner
  • Kokain

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer afhængighed således:

Afhængighedssyndrom: En person lider af afhængighedssyndrom når 3 eller flere af følgende kriterier samtidigt har været tilstede inden for 3 måneder eller gentagne gange inden for det sidste år:

  • Man har trang (craving
  • Man har svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen (kontroltab)
  • Man har abstinenser og indtager rusmidlet for at undgå abstinenser
  • Har svært ved at nedsætte og stoppe forbruget (toleranceudvikling)
  • Rusmidlet spiller en dominerende rolle i forhold til, hvordan man prioriterer og bruger sin tid.
  • Man indtager fortsat rusmidlet, selvom der er negative konsekvenser for en fysisk, psykisk, socialt mv. Stoftrang

Hvad forårsager afhængighed?

I dette afsnit dykker vi ned i årsagerne der kan ligge til grund for afhængighed. Afhængighed stammer fra genetiske, miljømæssige og/eller psykologiske faktorer.  Samtidig afdækker vi euforiserende stoffer (kokain, amfetamin, hash) og alkohol. Afhængigheden opbygges nemlig forskelligt.

Euforiserende stoffer (kokain & amfetamin)

Kroppen belønner os, når vi gør noget godt for den. Dette sker fra den forreste del af storhjernen kaldet frontallappen. Herfra udsendes dopamin (Kroppens naturlige lykkestof)

Dopamin udsendes i små mængder fra hjernen. Dette sker efter en handling eller følelse, som involverer kroppen og hjernen. Dette kan forekomme i form af motion, sex, når vi er forelskede eller når vi spiser. Hjernen belønner os herefter med lykke.

Når en person indtager kokain eller amfetamin, bliver store mængder af dopamin frigivet øjeblikkeligt. Dette skaber en utrolig euforisk følelse. Hjernen har dog ikke uanede mængder af dopamin.

Hjernen kan derfor bruge lang tid på at genproducere den store mængde dopamin, som blev udløst ved indtagelsen af kokain eller amfetamin.

Stofmisbrugere beskriver ofte hvordan de jager følelsen af eufori, som de oplevede de første gange de indtog kokain eller amfetamin. Denne følelse bliver sværere og sværere at genfinde. Dermed øger stofmisbrugere mængden af indtagelsen, i håb om at opnå samme eufori som tidligere.

Afhængighed udvikles når hjernen er blevet så afhængig af stofferne, at den ikke kan føle glæde uden.

Euforiserende stoffer (Hash)

Hash betegnes af nogen som et mildt stof. Andre kalder det et gateway-drug, fordi det ofte baner vejen til hårdere stoffer. Fagfolk er ikke i tvivl. Det er farligt at ryge hash.

Hashmisbrug indeholder THC (Tetrahydrocannabinol) THC går ind og påvirker receptorer i centralnervesystemet. Bl.a. den som styrer vores appetit (Derfor bliver man pludselig meget sulten) THC påvirker også vores humør, oftest i en positiv retning og samtidig bliver man meget afslappet. En euforisk følelse vil også opstå. Dette sker fordi at THC og får hjerne til at frigive dopamin.

Visse personer vil være ekstra sensitive overfor THC, og dette kan medføre angst og paranoia ved indtagelse. Personer som i forvejen lider af psykiske lidelser, er i større risiko for at få en hashpsykose.

En hashpsykose er en forlængelse af de ubehagelige symptomer som hash kan give (vrangforestillinger og hallucinationer) En hashpsykose kan varer helt op til 6 måneder.

Det er farligt at ryge hash, især vis man er mentalt skrøbelig. Man kan ved længerevarende misbrug, blive psykologisk afhængig. Afhængighed af hash kan medbringe angst, søvnløshed, rastløshed, depression og øge risikoen for at udvikle psykiske lidelser og i værste tilfælde skizofreni.

Rusmidler (Alkohol)

Alkohol er noget af det farligste for kroppen, hvis det bliver misbrugt. Man kan efter længerevarende misbrug, blive både fysisk og psykologisk afhængig.

Alkohol påvirker hjernens signalstoffer, og ved længerevarende misbrug kan man blive afhængig. Hjernens signalstoffer, vænner sig til altid at være under påvirkning.

Alkohol er et opløsningsmiddel (et giftstof) derfor prøver hjernen at rette op på den påvirkning den får gennem alkoholen. Med tiden vil hjernen tro, at alkohol er en helt naturlig del af kroppen, hvis denne altid er tilstede. Dermed opstår abstinenser, hvis man holder op med at drikke alkohol. Hjernen betragter det nemlig unormalt, at alkoholen ikke er til stede.

Hvis man er blevet afhængig af alkohol, er det meget farligt at stoppe med at drikke. Abstinenser kan blive meget voldsomme, og den ultimative konsekvens vil være døden. Det anbefales derfor, at man søger behandling hurtigst muligt.

Hvad er forskellen på - afhængighed & misbrug - mand der går på en mørk vej

Abstinenser ved afhængighed

Fysisk & psykologisk fase

Der findes to faser i behandlingen indenfor afhængighed. Der findes den fysiske fase og den psykologiske fase.

I den fysiske fase vil man opleve abstinenser. Disse kan variere i sværhedsgrad alt efter hvad man er afhængig af. Abstinenser opstår når kroppen er fysisk afhængig. Kroppen fortæller at den har brug for det, den er vant til at få. Hvis kroppen ikke får det den vil have, går den i oprør.

Nedenstående liste fortæller hvilke symptomer, man bør være opmærksom på ved abstinenser.

Hvis man er fysisk afhængig, af alkohol eller benzodiazepiner, kan det være dødeligt, at stoppe uden videre, eller uden lægeligt opsyn.

I et behandlingsforløb vil man blive tilset af en læge, og herefter opstarte en afrusningsfase. I denne fase afhjælper vi vores klienter med deres abstinenser, for en smertefri overgang.

Den psykologiske fase handler om hvordan hjernen reagerer, når den ikke modtager sit vante element. Når afhængighed er udviklet, vil hjernen blive ved at påkræve den eufori, som opnås gennem stoffer eller alkohol. Dette er grundet længerevarende stimulans, af hjernens naturlige lykkestof (Dopamin)

Som modsvar på dette, fortsætter mange indtagelse af stoffer eller alkohol, da det simpelthen kan være for uoverskueligt at stoppe. På sigt kan dette have livstruende konsekvenser, som kan resultere i hjerneskade eller dødsfald.

 Afhængighed er stort set umuligt at komme ud af på egen hånd. Det kræver professionel hjælp, og hårdt arbejde. Man skal samtidig være meget omstillingsparat. Parat til at tage skridtet ud af afhængighed, og finde vejen mod Det Gode Liv. Et liv uden alkohol, stoffer og spil.

Genetiske & miljømæssige faktorer indenfor afhængighed

Genetiske og miljømæssige faktorer er risikofaktorer. Dette betyder, at selvom man er i risiko, er dette ikke nødvendigvis ens skæbne. Vi skaber vores liv gennem de valg, som vi tager livet igennem.

Forskning har bevist at der er sammendrag mellem genetik og afhængighed. Lidelser såsom afhængighed af alkohol kan være arvelig. Der er ifølge forskning 3-4 gange større chance for udvikling af alkoholisme, hvis den ene eller begge ens forældre, lider af alkoholisme. En større del af alle alkoholikere er født med gener der kan udløse alkoholisme. Som tidligere nævnt, genetik er risikofaktorer, ikke skæbne.

Miljømæssige faktorer spiller også en rolle, i afhængighed af alkohol, stoffer og spil. Alle mennesker formes i meget tidlig alder. Dette har stor betydning for hvordan man bliver som voksen. De ting man oplever i sin barndom, hvor man er vokset op, hvilke mennesker man omgås med og hvordan ens selvværd er bygget op. Alle disse faktorer kan spille en rolle i afhængighed.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol.

Misbrug og afhængighed forbindes med traume

Ordet (traume) kan ofte misforstås. Der findes mange forskellige former for traume, og det kan have meget forskellig indvirkning fra person til person. For mest succesfuldt at stoppe et misbrug, er det vigtigt, at man opsøger det/de problemer der ligger til baggrund for misbruget. Det er derfor også vigtigt at kende definitionen af traume.

Traume kan være både fysisk og psykisk. Nogle gange kan en enkelt oplevelse være nok, til at forårsage traume. Som eksempel hvis man har været udsat for et voldigt overgreb. Selvom en sådan oplevelse, muligvis kun strækker sig over kort tid, kan det være et meget afgørende øjeblik i en persons liv, og i dennes udvikling fremadrettet.

Misbrug og afhængighed forbindes med traume

I andre tilfælde kan traume stamme fra gentagende handlinger. Dette omfatter ofte personer, som har været udsat for mishandling og psykisk vold i hjemmet.
Ordet PTSD (Posttraumatisk stresslidelse) forbindes med personer, som har været udsat for en livstruende situation eller oplevelse. Disse hændelser kan udløse traume.

Hændelsen genopleves gennem påtrængende minder, og tilbagevendende mareridt.

En person som oplever traumer, vil naturligt finde måder at takle dette på. Selvom der findes sunde måder at håndtere et traume på, er disse ikke altid tilgængelige eller åbenlyse for den enkelte. Som et resultat af dette, vender mange sig mod alkohol og stofmisbrug, som den eneste måde at takle traumet på.

Personer som lider af både traume og afhængighed, kan opleve en lang række ubehagelige bivirkninger. Selvtillid og selvværd er ofte ikke tilstedeværende. Nogen oplever samtidigt flashbacks, mareridt, søvnløshed, kronisk vrede og træthed.

Tilsammen styrker alle disse symptomer, behovet for selvmedicinering. Alt for ofte udvikler uhåndteret traume sig til misbrug af alkohol og stoffer, hvilket kun vil forværre de lidelser man allerede måtte have.

Hjælpen er lige om hjørnet!

Som en del af døgnbehandlingen, på behandlingscentret (Det Gode Liv) arbejder vi med de årsager, der måtte ligge til baggrund for afhængighed. Dette oplever vi, som den mest succesfulde metode, at bekæmpe afhængighed på.

Kontakt os for rådgivning og vejledning

Misbruger ifølge WHO

Ifølge WHO´s definition er »en misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til:

Ambulantbehandling

Pas dit arbejde, og dine hjemmelige forpligtelser, mens du går i behandling, hos Det Gode Liv