Hvad er afhængighed?
Skrevet af: Psykoterapeut - Peter Flink Larsen
Hvad vil det sige at være afhængig?
En afhængighed er en kronisk dysfunktion i den del af hjernen, som styrer belønning, motivation og hukommelse. Det handler om den måde, som kroppen reagerer på alkohol eller stoffer, samtidig med at afhængighed forårsager en tvangsmæssig stræben efter eufori/lykke og manglende bekymring over konsekvenser.
Afhængighed kan over tid få seriøse konsekvenser for tilværelsen. Personer, som lider af afhængighed, vil ofte svinge frem og tilbage mellem mild bedring og tilbagefald. Afhængighed vil med tiden blive værre og værre, hvis den ikke behandles. Afhængigheden vil nå et punkt, hvor den er konstant, og hvor den vil medføre permanente helbredsproblemer.
Når vi taler om afhængighed, så det er naturligt også at tale om misbrug – men faktisk er der forskel på de to begreber. Er du i tvivl om, hvad forskellen er på et misbrug og en afhængighed? Læs artiklen her, der går i dybden med netop dette.
Hvilke afhængigheder findes der?
Der findes mange forskellige typer af afhængighedsskabende rusmidler og mediciner – her er en liste med mest udbredte:
- Nikotin (Findes i tobak)
- Alkohol
- THC (Findes i hash og skunk)
- Opioider, benzodiazepiner
- Kokain
Euforiserende stoffer (kokain & amfetamin)
Kroppen belønner os, når vi gør noget godt for den. Dette sker fra den forreste del af storhjernen kaldet frontallappen. Herfra udsendes dopamin, som er kroppens naturlige lykkestof.
Dopamin udsendes i små mængder fra hjernen. Det sker efter en handling eller følelse, som involverer kroppen og hjernen. Dette kan forekomme i form af motion, sex, når vi er forelskede, eller når vi spiser. Hjernen belønner os herefter med lykke.
Når en person indtager kokain eller amfetamin, bliver store mængder af dopamin frigivet øjeblikkeligt, hvilket skaber en utrolig euforisk følelse. Hjernen har dog ikke uanede mængder af dopamin og skal derfor bruge lang tid på at producere den store mængde dopamin, som blev udløst ved indtagelsen af kokain eller amfetamin.
Stofmisbrugere beskriver ofte, hvordan de jager følelsen af eufori, som de oplevede de første gange de indtog kokain eller amfetamin. Denne følelse bliver sværere og sværere at genfinde. Dermed øger stofmisbrugere mængden af indtagelsen i håb om at opnå samme eufori som tidligere.
Afhængighed udvikles, når hjernen er blevet så afhængig af stofferne, at den ikke kan føle glæde uden.
Euforiserende stoffer (Hash)
Hash betegnes af nogen som et mildt stof. Andre kalder det et gateway-drug, fordi det ofte baner vejen til hårdere stoffer. Fagfolk er ikke i tvivl. Det er farligt at ryge hash.
Hash indeholder THC (Tetrahydrocannabinol). THC går ind og påvirker receptorer i centralnervesystemet, som blandt andet styrer vores appetit, og det er derfor nogen oplever, at man pludselig bliver meget sulten. THC påvirker også vores humør, oftest i en positiv retning, samtidig bliver at man bliver meget afslappet. En euforisk følelse vil også opstå, fordi THC også får hjernen til at frigive dopamin.
Nogle personer er ekstra sensitive overfor THC, hvilket kan medføre angst og paranoia ved indtagelse. Personer som i forvejen lider af psykiske lidelser er i større risiko for at få en hashpsykose.
En hashpsykose er en forlængelse af de ubehagelige symptomer, som hash kan give blandt andet vrangforestillinger og hallucinationer, og kan vare helt op til 6 måneder.
Afhængighed af hash kan bringe angst, søvnløshed, rastløshed, depression og øge risikoen for at udvikle psykiske lidelser og i værste tilfælde skizofreni med sig.
Rusmidler (Alkohol)
Alkohol er noget af det farligste for kroppen, hvis det bliver misbrugt. Man kan efter længerevarende misbrug, blive både fysisk og psykologisk afhængig.
Alkohol påvirker hjernens signalstoffer, som vænner sig til altid at være under påvirkning, og ved længerevarende misbrug kan man blive afhængig.
Alkohol er et opløsningsmiddel (et giftstof), og derfor prøver hjernen at rette op på den påvirkning, den får gennem alkoholen. Med tiden vil hjernen tro, at alkohol er en helt naturlig del af kroppen, hvis den altid er tilstede. Hjernen begynder at betragte det som unormalt, når alkoholen ikke er til stede. Dermed opstår abstinenser, hvis man holder op med at drikke alkohol.
Hvis man er blevet afhængig af alkohol, er det meget farligt at stoppe med at drikke. Abstinenser kan blive meget voldsomme, og den ultimative konsekvens vil være døden. Det anbefales derfor, at man søger behandling hurtigst muligt.
Hvordan defineres en afhængighed?
Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer afhængighed som følgende.
Afhængighedssyndrom: En person lider af afhængighedssyndrom når 3 eller flere af følgende kriterier samtidigt har været tilstede inden for 3 måneder eller gentagne gange inden for det sidste år (12 måneder):
- Man har stoftrang (craving)
- Man har svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget (kontroltab)
- Man har abstinenser og indtager rusmidlet for at undgå abstinenser
- Har svært ved at nedsætte og stoppe forbruget (toleranceudvikling)
- Rusmidlet spiller en dominerende rolle i forhold til, hvordan man prioriterer og bruger sin tid.
- Man indtager fortsat rusmidlet, selvom der er negative konsekvenser fysisk, psykisk, socialt mv.
Hvorfor bliver man afhængig?
I dette afsnit dykker vi ned i årsagerne, der kan ligge til grund for afhængighed. Afhængighed stammer fra genetiske, miljømæssige og/eller psykologiske faktorer, som kan udvikle sig til at blive et misbrug. Samtidig ser vi på de euforiserende stoffer (kokain, amfetamin, hash) og alkohol. Afhængigheden opbygges nemlig forskelligt alt efter, hvilket rusmiddel der er tale om.
Få behandling for misbrug og afhængighed
Det er muligt at ændre en destruktiv livssituation, der er opstået som følge af alkoholmisbrug, stofmisbrug og general afhængighed. Behandlingscenter / misbrugscenter Det Gode Liv tilbyder misbrugsbehandling til mennesker, som er ramt af misbrug, afhængighed og medafhængighed. Læs mere her
Læs om behandling for afhængighed her hos Det Gode Liv
Abstinenser ved afhængighed
Fysisk & psykologisk fase
Der findes to faser i behandlingen af afhængighed. Der findes den fysiske fase og den psykologiske fase.
I den fysiske fase vil man opleve abstinenser. De kan variere i sværhedsgrad, alt efter hvad man er afhængig af. Abstinenser opstår, når kroppen er fysisk afhængig. Kroppen fortæller, at den har brug for det, den er vant til at få. Hvis kroppen ikke får det den vil have, går den i oprør.
Nedenstående liste fortæller hvilke symptomer, man bør være opmærksom på ved abstinenser.
- Angst
- irritabilitet
- Ubehag og rysten
- Kvalme
- Opkast
- kropsvækkelse
- Apetit mangel
- Svedeture
- Højt blodtryk
- Høj puls
- Kramper
- Delirium tremens (Vrangforestillinger)
Hvis man er fysisk afhængig af alkohol eller benzodiazepiner, kan det være dødeligt at stoppe uden videre og uden lægeligt opsyn. I et behandlingsforløb vil man blive tilset af en læge og herefter starte i en afrusningsfase. I denne fase afhjælper vi vores klienter med deres abstinenser for en smertefri overgang.
Den psykologiske fase handler om, hvordan hjernen reagerer, når den ikke modtager sit vante element. Når afhængighed er udviklet, vil hjernen blive ved at påkræve den eufori, som opnås gennem stoffer eller alkohol. Det er grundet længerevarende stimulans af hjernens naturlige lykkestof dopamin.
Som modsvar på dette, fortsætter mange misbrugere med at indtage stoffer eller alkohol, da det simpelthen er for uoverskueligt at stoppe. På sigt kan dette have livstruende konsekvenser, som kan resultere i hjerneskade eller dødsfald.
Afhængighed er derfor stort set umuligt at komme ud af på egen hånd. Det kræver professionel hjælp og er hårdt arbejde. Man skal som misbruger være omstillingsparat og parat til at tage skridtet ud af afhængigheden og finde vejen mod Det Gode Liv. Et liv uden alkohol, stoffer og spil.
Har du brug for hjælp?
Lider du af afhængighed, eller er du pårørende til en der gør? – Ring til Det Gode Liv, hvis du har brug for hjælp, råd eller vejledning – Døgntelefonen er altid åben
Genetiske & miljømæssige faktorer indenfor afhængighed
Genetik og miljø er risikofaktorer, når det gælder afhængighed. Men det betyder også, at selvom man er i risiko er afhængighed og misbrug ikke nødvendigvis ens skæbne. Vi skaber vores liv gennem de valg, som vi tager gennem livet.
Forskning har vist, at der er sammenfald mellem genetik og afhængighed. Lidelser, såsom afhængighed af alkohol, kan være arveligt. Der er ifølge forskning 3-4 gange større chance for udvikling af alkoholisme, hvis den ene eller begge forældre lider af alkoholisme. En større del af alle alkoholikere er født med gener, der kan udløse alkoholisme. Som tidligere nævnt, så er genetik en risikofaktor og ikke en skæbne.
Miljømæssige faktorer spiller også en rolle i afhængighed af alkohol, stoffer og spil. Alle mennesker formes i en meget tidlig alder. De ting man oplever i sin barndom – hvor man er vokset op, hvilke mennesker man omgås med og hvordan ens selvværd er bygget op – kan spille en rolle i afhængighed.
Sundhedsstyrelsen estimerer i artiklen om nøgletal om alkohol, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol.
Tag kontakt til os og få hjælp
Har du brug for hjælp, råd eller vejledning ift. behandling af afhængighed af dig selv eller en kær bekendt? Eller har du andre relevante spørgsmål? Send os en besked med dit/dine spørgsmål. Vi forsøger at svarer indenfor 12 timer.