Hvad er kokain

Skrevet af: Psykoterapeut - Peter Flink Larsen

Hvad er kokain og hvad er det egentligt lavet af? Faktisk optræder der utroligt mange farlige og sundhedsskadelige elementer i kokain, det er dog de færreste brugere som tænker over dette. Kokain er et ulovligt og sundhedsskadeligt euforiserende rusmiddel. Vi kommer nærmere ind på hvordan og hvorfor – Læs med nedenfor ↓

Historien bag kokaplanten

Historien bag kokain går flere hundrede år tilbage. Kokabladene var i sig selv ikke vitterligt farlige eller sundhedsskadelige. Faktisk var det de indfødte der først opdagede kokaplanten og begyndte at tykke dets blade for at vinde energi og bekæmpe sult, de oplevede ingen ekstrem påvirkning, afhængighed eller abstinenser.

Kokain blev for over 150 år siden brugt som medicin, det var dog først senere at den vestlige verden første gang blev introduceret for kokain i Coca Cola (heraf navnet). Den amerikanske regering valgte dog i 1914 at forbyde brug af stoffet.

I dag klassificeres kokain som et ulovligt euforiserende stof. Produktion, besiddelse og brug af kokain er ulovligt over hele verden. Hvert år bruger USA milliarder af dollars for at bekæmpe narkokriminalitet.

Hvad er kokain lavet af

Kokain er et euforiserende rusmiddel som udvindes fra bladene på kokaplanten. I processen for at fremstille det endelige produkt, bruges mange sundhedsskadelige kemikalier, heriblandt syre, blegemiddel, cement, benzin og ammoniak. Alt dette anvendes for at ekstrahere stoffet fra bladene og langsomt gøre blanding stærkere og mere koncentreret. Faktisk kræver det ca. 400 kg kokablade for at kunne producere 1 kg kokain.

Er der glasskår i kokain

I nogle tilfælde kan der forefindes bitte små glasskår i kokain. Grunden til dette er for hurtigere at få den ønskede effekt. Når de små skår sniffes op i næsen sammen med resten af kokainen, skærer de små glasskår hul på venerne i næsen, hvilket lader kokainen få en hurtigere vej ind i blodet.

Hvad er kokain

Hvordan fremstilles kokain

Kokain fremstilles primært i Sydamerika hvor kokaplanten vokser. Kokabladene plukkes og gennemgår herefter en ca. 3 dage lang proces hvor de stampes og drysses med cement og salt for at begynde udvindingsprocessen. 

Dernæst gennemblødes bladene i benzin i ca. et halvt døgn, inden benzinen og resterne af kokabladene sies fra. Basen som er tilbage blandes med svovlsyre og efterlades et stykke tid. Processen stopper desværre ikke her, acetat og ammoniak tilsættes og det hele filtreres for til sidst at stå tilbage med det som kaldes coca paste. Den sidste proces gentages yderligere en gang, inden man står tilbage med det endelige produkt. 

Den rene kokain blandes oftest med andre pulvermidler for at nedbringe styrken af kokainen og for at øge mængden. Fremstilling af kokain er ulovligt og de midler der bruges er yderst sundhedsskadelige.  

Hvad er hash?

Hash er utroligt vanedannende og på sigt afhængighedsskabende ↓