MDMA behandling

Indholdsfortegnelse

Søger du en vej ud af dit MDMA-misbrug – eller står du på sidelinjen som pårørende til en med misbrug af MDMA, som du ønsker at hjælpe bedst muligt? Hos Det Gode Liv tilbyder vi MDMA-behandling i form af døgnbehandling eller ambulant behandling. Vi har ligeledes gratis rådgivning for misbrugere og deres pårørende om alt fra behandlingsspørgsmål til en god snak om det at stå som tæt relation til en med MDMA-afhængighed.  

Hvordan foregår MDMA-behandling?

Vores MDMA-behandling er ét af flere tilbud inden for misbrugsbehandling, hvor vi tager hånd om årsagerne til dit misbrug af MDMA – med det mål at komme misbruget til livs én gang for alle. Vi lytter til det enkelte menneskes fortælling og udfordringer og arbejder med det, der skal til for at sikre, at du ikke falder tilbage i dit misbrug på den anden side efter endt MDMA-behandling. 

MDMA-behandling foregår enten som ambulant eller som døgnbehandling og består af en kombination af undervisning, gruppeterapi og individuel terapi. Dels for at give dig essentiel viden om afhængighed og dels for at give dig mulighed for at dele din historie og spejle den i andres, hvor der måske er nogle af de samme ting at kæmpe med. Vi giver dig redskaber til at tackle din afhængighed og de bedste forudsætninger for at lykkes på egen hånd, når din MDMA-behandling hos os er overstået.

Har du spørgsmål til MDMA-behandling eller brug for mere generel rådgivning?

Vores telefonlinje tager imod opkald fra både MDMA-afhængige og deres pårørende. Samtalerne kan handle om alt fra MDMA-bivirkninger og MDMA-overdosis til muligheder for forsikringsdækning af MDMA-behandling – eksempelvis hvorvidt forældres forsikring kan dække behandling af et ungt menneskes MDMA-misbrug. Uanset hvad du har på hjerte, kan du altid kontakte os – så hjælper vi dig bedst muligt videre. 

Har du brug for hjælp?

Indholdsfortegnelse