LSD behandling
Indholdsfortegnelse
Er du i et misbrug af LSD, eller er du pårørende til en med LSD-misbrug? Hos Det Gode Liv tilbyder vi LSD-behandling samt gratis anonym rådgivning målrettet både misbrugere og deres pårørende. Læs mere om mulighederne her.
Sådan foregår behandling af LSD-misbrug
Et misbrug er altid startet et sted og har udviklet sig enten i høj fart eller mere i det skjulte. Ofte ligger der flere årsager bag, hvorfor misbruget har formet sig, som det har, og i behandlingen har vi fokus på den enkeltes historie. Vi arbejder med årsagerne bag, da det er en stor forudsætning for at kunne komme videre og se en vej uden fremtidigt misbrug – hvor du ikke finder tilbage til LSD’en igen og igen.
LSD-behandling foregår enten som ambulant eller som døgnbehandling. Vi benytter os af både undervisning, gruppeterapi og individuel terapi og planlægger et forløb ud fra den enkeltes behov. Vi har stor erfaring i at hjælpe folk med LSD-misbrug tilbage på sporet, og vi er mere end klar til også at hjælpe dig.
Rådgivning for misbrugere og pårørende til LSD-misbrug
Udover LSD-behandling tilbyder vi også telefonisk rådgivning, hvor vi meget gerne tager en snak både med dig, der er i et misbrug af LSD, og med dig, der står på sidelinjen som pårørende.
Der kan være mange tanker og spørgsmål, der fylder, og dem prøver vi på bedste vis at tage hånd om. Vi hjælper både med de følelsesmæssige og de praktiske spørgsmål, så du kan føle dig hørt – og bedre rustet til enten nu eller i nærmeste fremtid at tage imod LSD-behandling.
Måske søger du som pårørende svar på, om din forsikring kan dække behandling, eller måske har du spørgsmål om bivirkninger ved LSD. Måske står du som misbruger og ved ikke, hvordan du skal gribe vejen ud af misbruget an, fordi processen virker uoverskuelig for dig, eller du har blot brug for nogle at tale med, der altid står klar med et lyttende øre. Ring til os i dag, og lad os høre, hvad vi kan gøre for dig.