LSD bivirkninger

Indholdsfortegnelse

LSD er et psykedelisk og hallucinogent stof, der kommer med mange potentielle bivirkninger. Da LSD er noget nært umuligt at dosere, er det ligeledes nemt at ende med en LSD-overdosis, der kan have store konsekvenser på længere sigt. Få overblik over kendte bivirkninger ved LSD her, og bliv klogere på den indvirkning, som en LSD-overdosis kan have på resten af dit liv.

Hvilke bivirkninger er der ved LSD?

Indtag af LSD kan udløse et såkaldt ”bad trip”, hvor rusen varer meget længe og bliver nærmest mareridtsagtig. Her er det vigtigt at søge hjælp på den nærmeste skadestue, der kan tilbyde beroligende medicinsk behandling.  

Uanset hvor kraftfuld en virkning, man oplever ved indtag af LSD, kan LSD-rusen være en skræmmende oplevelse for mange. De voldsomme hallucinationer kan give efterfølgende angst og paranoia, og nogle vil opleve flashbacks selv lang tid efter, at de sidst har indtaget LSD. Det er et tegn på, at hjernen har taget varig skade, og i værste fald kan LSD resultere i en psykose, der kræver behandling hos en læge. 

Sådan spotter du, om en person har taget LSD

En person, der er påvirket af LSD, vil opføre sig markant anderledes end vedkommende plejer, og vedkommende vil måske begynde at se eller høre ting, der ikke er der. Personen bliver mere impulsiv og svingende i humøret og kan virke psykotisk i mere eller mindre udtalt grad.

Kan man dø af LSD?

Et dødeligt indtag af LSD ses forholdsvis sjældent. Ved meget høje doser af LSD eller indtag af LSD samtidig med andre stoffer kan der dog godt opstå en livstruende forgiftningstilstand, hvor kroppens temperatur og puls kan stige kraftigt.

Farlig er også den forvrængning af ens verdensbillede, som LSD kan give. Det er sket, at personer har begået selvmord eller har været involveret i dødelige faldulykker under påvirkning af LSD, eksempelvis fordi de troede, at de kunne flyve og derfor er hoppet ud fra meget høje steder.

Intensiv døgnbehandling

Døgnbehandling er den mest intensive og effektive måde at behandle alkoholisme.

Hvad sker der, hvis man tager en overdosis af LSD?

En overdosis af LSD øger risikoen for selvmord, ulykker og alvorlige psykiske tilstande, herunder panikangst og forbigående eller vedvarig psykose, ofte med paranoide tanker om, at nogen eller noget forfølger en. En forbigående psykose varer typisk nogle dage, men kan sagtens strække sig over længere tid. En psykose er behandlingskrævende, og du bør derfor altid søge læge, hvis du oplever symptomer på psykose hos dig selv eller en af dine nærmeste. 

Hos Det Gode Liv tilbyder vi LSD-behandling med henblik på at komme ud af sit misbrug. Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os for en anonym snak om dine muligheder.

Indholdsfortegnelse