Gratis alkoholbehandling via §141

Hos behandlingscenter Det Gode Liv kan du få gratis ambulant behandling via §141. Behandlingen foregår ambulant mellem klient og terapeut, og alle klienter har mulighed for at være anonyme. Tilbuddet gælder alle borgere med dansk statsborgerskab, som har problemer med alkohol og drikker for meget.

Anonym og gratis alkoholbehandling

Hos Det Gode Liv kan du få gratis hjælp, hvis du har problemer med alkohol. Vores gratis tilbud er ambulant, hvilket betyder, at man ikke er indlagt, men derimod efter aftale kan møde op til en samtale. Vores behandling foregår én til én, således at vi har fuldt fokus på den enkelte klient.

Du har lov til at forholde dig anonym, hvilket betyder, at der ikke bliver videregivet oplysninger omkring din behandling. Vi har tavshedspligt, og vi værner om anonymitet. Dine fortrolige oplysninger er dermed altid i sikkerhed hos Det Gode Liv.

Alkoholbehandling Jylland

Hvorfor er behandlingen gratis?

Det Gode Liv er godkendt af socialtilsynet til at foretage ambulant alkoholbehandling via §141. Loven tilskriver, at alle borgere med et dansk statsborgerskab har ret til at opstarte ambulant alkoholbehandling indenfor 14 dage fra henvendelsen.

Borgeren har selv ret til at vælge om behandlingen skal foregå gennem det lokale rusmiddelcenter, eller om borgeren ønsker at benytte et privat tilbud, som er godkendt af tilsynet.

Tilbuddet er altså dermed gratis for borgeren, fordi kommunen er forpligtet til at betale for alkoholbehandlingen, hvis borgeren vælger at benytte et privat tilbud. Borgeren skal ikke selv rette henvendelse til kommunen, da dette foregår gennem det behandlingstilbud, som borgeren vælger.

Ingen venteliste på alkoholbehandling

Når du kontakter Det Gode Liv og gerne vil starte op i en gratis alkoholbehandling, så kan du forvente at få din første samtale inden for 14 dage. Vores kalender er sat sammen således, at vi ikke arbejder med ventelister.

Når man tager kontakt til Det Gode Liv og gerne vil have hjælp, så er det vigtigt, at man har opstart hurtigst muligt, mens man stadig er motiveret. Vi mener ikke, det er optimalt, at sætte vores klienter på lange ventelister.

Hvor kan man få gratis alkoholbehandling?

Det Gode Liv har gratis alkoholbehandling på Sjælland og i Jylland. Vi har i alt 4 lokationer, hvor vi er godkendt til at foretage behandling via §141. Hos Det Gode Liv vil du altid blive mødt med forståelse af en psykoterapeut, som selv ved, hvad det betyder at have et misbrug. 

I behandlingen arbejder vi meget med kognitiv terapi, og samtidig har vi stort fokus på de bagvedliggende årsager til misbruget. En behandling vil altid være individuelt sat sammen, da alle kan have forskellige behov. 

Herunder kan du se, hvor vi opholder os, og læse mere om hver enkelt lokation ↓

Vil du gerne vide mere?

Vi sidder klar til rådgive og vejlede dig. Alt du skal gøre er at sende os en besked, eller kontakte os direkte på vores hovednummer. Vores livechat er også åben, hvis du har lyst til at skrive med os.

Tilbagefald

Har du taget et tilbagefald, eller er du pårørende til en som har?