Bivirkninger ved ketamin

Indholdsfortegnelse

Det er ikke ualmindeligt at opleve bivirkninger ved indtagelse af ketamin – både under selve rusen og i dagene efter. Bliv klogere på bivirkninger, overdosis og abstinenser ved ketamin her.

Hvilke bivirkninger er der ved ketamin?

Ketamin påvirker centralnervesystemet og giver oftest hallucinationer med forvrængede sanseindtryk, hvor brugeren oplever at se, høre og mærke ting, der ikke er der i virkeligheden. Samtidig kan den påvirkede have svært ved at styre sine bevægelser, og sammen med den forvrængede virkelighedsopfattelse øger det risikoen for alvorlige ulykker. Da ketamin virker bedøvende og smertestillende, kan det være svært at mærke smerte, hvilket gør brugeren ekstra udsat ved en eventuel ulykke. 

Blandt almindelige ketaminbivirkninger er også:

  • Forhøjet puls
  • Følelsesløshed i kroppen
  • Talebesvær

I nogle tilfælde kan du være uheldig at ramme et såkaldt ’bad trip’, hvor hallucinationerne er ekstra kraftige, og hvor rusen varer længere end normalt. Det kan føles nærmest mareridtsagtigt og er under alle omstændigheder meget ubehageligt. Det kan derfor også give angst og i det hele taget påvirke dig psykisk i tiden efter rusen.

Ketamin dagen efter – når rusen stopper

Under påvirkning af ketamin kan brugeren rammes af en psykoselignende tilstand, der almindeligvis forsvinder i løbet af et par dage, men som også kan vare ved i længere tid og kræve psykiatrisk behandling. En person, der er ramt af en psykose, vil opleve paranoia og angst og ofte føle sig forfulgt.

Har brugeren oplevet et af de såkaldte ’bad trips’, kan denne oplevelse også give vedvarende angst, der kræver professionel hjælp at komme ud af.

Giver ketamin abstinenser?

Fysisk afhængighed af ketamin er sjældent, og det er derfor også sjældent at opleve fysiske abstinenser ved hyppig brug af ketamin. Til gengæld er der risiko for udvikling af psykisk afhængighed, hvor tankerne kredser mere eller mindre konstant om stoffet, og om hvornår det kan indtages igen for at opnå følelsen af tilfredsstillelse og velvære. 

Ved afhængighed kan opleves symptomer som:

  • Muskelsitren og generel uro i kroppen
  • Svedeture
  • Aggressiv adfærd
  • Kramper
  • Desorientering
  • Hallucinationer

Læs mere om ketaminbehandling gennem Det Gode Liv her, og få redskaber og støtte til at komme dit misbrug til livs.

Intensiv døgnbehandling

Døgnbehandling er den mest intensive og effektive måde at behandle alkoholisme.

Fysiske skadevirkninger af ketamin

Ketamin påvirker dig ikke kun psykisk, men har også potentielle konsekvenser for dit fysiske helbred. Ved længere tids misbrug af ketamin kan blæren, nyrerne og urinvejene tage alvorlig skade, og du kan blandt andet få indre sår, der giver store smerter, når du tisser, eller i værste fald kan du opleve nyresvigt.

Symptomer på ketaminoverdosis

Ved høje doser af ketamin kan der opstå en livstruende forgiftning, hvor brugeren får høj puls og oplever en voldsom temperaturstigning. Du er i særligt stor risiko for overdosis, hvis du har taget ketamin igennem længere tid, og derfor løbende er blevet tolerant over for stoffets virkning. Det kan give anledning til at optrappe forbruget løbende, så en overdosis til sidst er svær at undgå i jagten på den velkendte rus.

Indholdsfortegnelse