Call me

Alkoholisme er en dødelig sygdom, som rammer både misbrugeren og pårørende omkring.

For at kunne finde ud af, om der er tale om alkoholisme, så er det nødvendigt at vide, hvad alkoholisme er. Alkoholisme er en tilstand, hvor du ikke længere har kontrol over dit alkoholforbrug, og forbruget derfor har udviklet sig til alkoholafhængighed. Det kan være skadeligt for både krop og sind, samt give problemer for dig selv og dine pårørende. Det er derfor nødvendigt med behandling for at komme sig og få kontrol over den kroniske dødelige sygdom der hedder alkoholisme.

Alkoholisme er karakteristisk ved et stærkt og ofte tvangspræget behov for at drikke alkohol, tab af kontrol over drikkevaner samt udviklingen af en stærk fysisk og psykisk afhængighed af alkohol. Derudover udvikler alkoholikeren eller alkoholmisbrugeren hurtigt en høj tolerance overfor alkohol, hvilket gør det nødvendigt konstant at øge alkoholforbruget for at opnå samme rus. Fortsætter alkoholismen ubehandlet, kan det blive svært overhovedet at opnå en rus.

Årsagen til alkoholisme findes nok i en kombination af den enkeltes psykologiske, sociale og ikke mindst genetiske forhold. Næsten alle, som udvikler sygdommen, er genetisk disponeret for det. Dispositionen for alkoholisme er medfødt. Alkoholisme betegnes som en sygdom, dog ikke egentlig sindslidelse. En sygdom der angriber både krop og sind, men skyldes ikke en karakterbrist, manglende modstandskraft eller vilje etc. hos klienten. Én af alkoholismes skadevirkninger er nedbrydelsen af patientens mentale overskud. Alkohol kan medføre ansvarsløshed, upassende eller voldeligt adfærd (også hos dem der ikke lider af egentlig alkoholisme). Det giver næring til den vedholdende fordom, at en alkoholiker er karakterløs og i slags “moralsk fordærv”, eller mangler karakter-/viljestyrke, som på ingen måde har noget på sige.

Amerikanske studier har gennem 1990’erne vist at alkoholisme og andre former for afhængighed i høj grad er genetisk bestemte. Den forskning er bekræftet i 1998 af en publikation fra Rigshospitalets center for afhængighedsforskning: Ved alkoholisme påvises en defekt i leverens evne til at bearbejde alkohol. Nogle påstår at en alkoholiker udvikler det heroinlignende stof THIQ, der resulterer i udvikling af flere receptorer i de enkelte hjerneceller — denne påstand er løst baseret på et forskningsresultat fra 1970 af Virginia Davis, der foretog obduktioner på rotter, men forsøget har vist sig vanskeligt at replikere

Ved afholdenhed i længere tid lukkes disse receptorer, men ved selv kortvarig tilbagevenden til indtagelse af alkohol i ganske små mængder, åbner hjernen for hele registeret af receptorer, og alkoholikerens trang til alkohol vender tilbage med samme styrke og med samme behov for store mængder. Iflg. tilhængere af Minnesota-modellen og dermed dennes definition af sygdommen lider alkoholikeren således af en medfødt overfølsomhed over alkohol, der gør fuldstændig og livslang afholdenhed nødvendig idet brug af alkohol ikke er forenelig med vedkommendes genetiske disposition.

Alkoholisme er en sygdom, der påvirker hele familien. Men med professionel behandling er det muligt at få et bedre liv, som ikke er påvirket af alkoholproblemerne. På Det Gode Liv har vi mere end 20 års erfaring med at hjælpe folk med alkoholisme til et godt liv uden alkohol. Telefonen nu

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *