GHB misbrug

Indholdsfortegnelse

GHB er meget afhængighedsskabende, og det er derfor nemt at havne i et misbrug af stoffet. Da GHB er svært at dosere, og tolerancegrænsen også gradvist rykkes i takt med udviklingen af afhængigheden, er der stor risiko for bivirkninger og i værste fald forgiftning ved indtag af GHB. Læs mere om GHB-misbrug her, hvor du kan blive klogere på både GHB-bivirkninger og GHB-forgiftning.

GHB bivirkninger – hvilke bivirkninger er der ved GHB?

GHB, også kaldet ”G”, ”Hætter” eller ”Fantasy”, er et af de stoffer, hvor der er kortest fra den euforiserende virkning og til livstruende forgiftning. Stoffet er svært at dosere, og det er derfor ikke sjældent, at mennesker med GHB-misbrug oplever bivirkninger, der bør ses på med stor alvor. De mest kendte GHB-bivirkninger, der kan være tegn på potentiel GHB-forgiftning, er: 

  • Åndedrætsproblemer
  • Lavt blodtryk
  • Krampe
  • Kvalme og opkastninger
  • Bevidstløshed

Det er særligt farligt, hvis brugeren oplever åndedrætsbesvær eller besvimer for derefter at stoppe med at trække vejret. Her kan en overdosis af GHB ende med at have en dødelig udgang, fordi der ikke kommer nok ilt til centrale dele af kroppen.

Sådan spotter du, om en person har indtaget GHB

Mange rusmidler kan til forveksling minde om hinanden i måden, de virker på kroppen. Særligt for GHB er, at det virker sløvende, og at en mindre dosis kan give en følelse af afslappethed og eufori, hvorimod en større dosis vil gøre brugeren træt og forvirret. Nogle vil også optræde aggressivt eller psykotisk, men langt de fleste vil blot virke omtågede og måske have svært ved at holde balancen. Der vil sommetider kunne ses ufrivillige rytmiske bevægelser i kroppen, særligt i arme og ben. 


Få mere viden om virkningen af GHB her

Abstinenser ved GHB-misbrug

GHB giver kun en kort rus på maksimalt 4 timer, hvorefter det er nødvendigt at indtage mere af stoffet, hvis ikke kroppen skal reagere med svære abstinenser, herunder søvnløshed, panik og generelt ubehag. Det er derfor ikke bare lige sådan at tage en kold tyrker for at komme ud af sit GHB-misbrug på egen hånd, og det kræver ofte stor støtte både fra pårørende og fra et specialiseret tilbud med viden om netop GHB-misbrug.

Intensiv døgnbehandling

Døgnbehandling er den mest intensive og effektive måde at behandle alkoholisme.

Hjælp til GHB-afhængige og deres pårørende

Ønsker du hjælp til afrusning og behandling af dit GHB-misbrug, eller står du som pårørende til en med GHB-misbrug? Hos Det Gode Liv er vi ikke kun et behandlingstilbud for misbrugere, men også et lyttende øre for pårørende, der har behov for praktisk eller følelsesmæssig sparring. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har brug for nogen at tale med.

Indholdsfortegnelse