Tendens til mere alkohol i højtiderne

Alkoholen følger traditionerne

Juletiden nærmer sig med hastige skridt, og for en person med et alkoholproblem, kan en tid som denne være hård at komme igennem. Vores alkoholkulter opfordrer gerne i denne tid til, at man stiller øl, vin og snaps på de danske juleborde, ja, det er vel nærmest en tradition, og traditioner kan være svære at bryde.

Hvis man har et alkoholmisbrug, leder man konstant efter en undskyldning for at drikke. Det er en naturlig tankegang at retfærdiggøre sine handlinger, både for sig selv, men også for sine pårørende. Samtidig er højtiderne det nemmeste tidspunkt at skjule sit misbrug, netop fordi de fleste andre også drikker. På den måde bliver højtiderne en form for camouflage for alkoholmisbrugeren.

Et enormt alkoholforbrug påvirker ikke kun den som drikker, men også de pårørende, herunder i særdeleshed samlever og børn. Et højt alkoholforbrug hos en i husstanden, resulterer ofte i brudte løfter, manglende tilstedeværelse og undertrykkelse. Det er oftest umuligt for dén som drikker, selv at se problemet.

Hvad kan du gøre i højtiden?

Alkohol er i sig selv ikke et problem, men det kan blive et, hvis man ikke kan styre sit alkoholforbrug. Hvis personen med problemet har drikketrang, vil vedkommende selv opsøge alkohol – det hjælper derfor ikke at fjerne alkoholen fra hjemmet, da det kun vil være en midlertidig løsning.

I stedet skal man konfrontere personen med alkoholproblemet og gøre det klart, at der skal tages handling og opsøges hjælp. Hvis vedkommende ikke ønsker at tage imod hjælp, eller ikke mener at problemet er væsentligt, så kan man som pårørende opsætte nogle konsekvenser, som man skal være parat til at eksekvere på. Dette kan både være en hjælp for vedkommende med alkoholproblemet, men det er også for at beskytte sig selv som pårørende.

Tag fat i alkoholproblemet

Højtiderne er der, hvor vi samles og glædes ved hinandens selskab, men desværre bliver disse tider nogle gange ødelagt af et misbrug af alkohol – dette er der ingen der fortjener. Lad ikke problemet stå til, men tag i stedet affære allerede i dag. Det bliver ikke bedre, før man modtager hjælp.

Hos Det gode liv modtager vi i december måned 50% flere henvendelser fra misbrugere og bekymrede pårørende, sammenlignet med resten af året.

Kontakt os

Vores rådgivning er åben 24 timer i døgnet