Voksne børn af alkoholikere

Voksne børn af alkoholikere

Voksne børn af alkoholikere lever ofte med uhåndterede psykiske lidelser og PTSD. Alt dette er opstået fra en barndom med svigt og alkoholmisbrug. Men hvad vil det egentligt sige at være voksen barn af en alkoholiker, og kan man komme ud på den anden side? Læs med i denne uges nyhedsbrev.

Omfanget af svigt i barndommen

At være voksen barn af en alkoholiker, eller på anden måde være vokset op i et dysfunktionelt hjem, er mere udbredt end man tror. Som barn er det vigtigt, at man har nogen man kan stole på, og dette er oftest forældrene. 

Børn er naturligvis meget letpåvirkelige og sårbare. At udsætte et ungt barn, for svigt og alkoholmisbrug i hjemmet, kan derfor have store konsekvenser for barnets opvækst, voksenliv og psykiske tilstand.

Voksne børn af alkoholikere har naturligt selv større risiko for, at udvikle et alkoholmisbrug. Dette skyldes bl.a. uhåndteret traume og andre psykiske lidelser. Disse lidelser kan opstå, ved at undertrykke de ubehagelige oplevelser man har haft i barndommen.

Alkohol bliver derfor en flugtvej fra ting som man ikke selv forstår, eller ved hvordan man skal håndtere. Dermed ikke sagt, at voksne børn af alkoholikere, selv vil få problemer med alkohol, dette er blot en risiko.

Statistik for voksne børn af alkoholikere

Sundhedsstyrelsen estimerer at ca. ⅓ af alle børn som vokser op i et hjem med alkoholmisbrug, udvikler selv et misbrug i sin ungdom eller voksenliv. Tilmed beretter de at 329.000 danskere lige nu, enten lever i, eller er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug.

Statistikker viser at det først er i alderen 25-55, at de fleste vælger at søge hjælp hos enten en psykolog eller en psykoterapeut, og ofte af helt andre årsager. Dette kan for eksempel være problemer i parforholdet eller på arbejdet, angst, stress, eller andre ting, som påvirker én fysisk eller psykisk.

Først undervejs i forløbet, vil det gå op for vedkommende er der er nogle ting der stikkere dybere end blot dette. Der er nogle uhåndterede minder eller traumer fra fortiden.

Hjælp til voksne børn af alkoholikere

Der findes flere former for hjælp, til pårørende og voksne børn af alkoholikere. Psykolog behandling og samtaler hos en psykoterapeut, er ofte de mest anvendte.

Fællesskabet ACA – Aduldt children of alcoholics, har hjulpet mange til en bedre og dybere forståelsen af hvad man går igennem, når man vokser op i et hjem med alkoholmisbrug. Tilmed ikke mindst, hvordan man håndterer det i sit voksenliv. ACA afholder møder over hele landet, og det er frit for alle.

Det Gode Liv, har speciale i at hjælpe pårørende og især voksne børn af alkoholikere. Her vil man altid blive mødt med forståelse, af en psykoterapeut, som selv er tidligere misbruger.

Spørgsmål?

Telefonen er altid åben. Ring anonymt døgnet rundt.