Et liv uden afhængighed
Et liv uden afhængighed
Kan man leve et godt liv uden stemningsændrende stoffer og rusmidler? Svaret er JA, og udsigterne er gode. Oftest er det pårørende, der sætter foden ned og kræver behandling til misbrugeren.
Motiver en misbruger
Det kan dog være svært at motivere en misbruger, og derfor er det vigtigt, at man lægger kortene på bordet fra start. Vær gerne flere pårørende samlet og tal hver især om, hvordan misbruget påvirker jer følelsesmæssigt.
En misbruger kan hjælpe sig selv godt på vej ved at være ærlig. At indrømme over for sig selv, at man har et problem, som ikke kan løses på egen hånd, er et godt skridt på vejen. Det er vigtigt at handle, mens motivationen er til stede, da det er her, man oftest er mest modtagelig overfor forandring.
Det er vigtigt at huske, at forandringen skal ske for misbrugerens egen skyld. Man skal hjælpe sig selv, før man kan hjælpe andre. På den måde vil man opnå større succes med et behandlingsforløb. At indrømme, man har brug for hjælp, er ikke en svaghed, men faktisk en enorm styrke.
Misbrugeren og den medafhængige
En person, som gennemgår et misbrug, oplever ofte følelsesmæssig splittelse. Dette er meget almindeligt. De fleste vil opleve, at ens personlighed splittes i to. Den ene del handler fornuftigt og erkender, at afhængigheden ødelægger både ens egen og familiens livskvalitet. Den anden del gør alt for at retfærdiggøre afhængigheden, og i sidste ende bukker man under for afhængigheden.
Pårørende gennemgår som regel et forløb, som er meget sammenligneligt med misbrugerens. Dette kaldes medafhængighed og er et behov for kontrol, eller det at kontrollere en anden, samtidig med at man nedprioriterer sine egne behov. Al ens egen energi bliver lagt i at føje misbrugeren og sørge for, at denne ikke lider nogen last. Dermed opnår den pårørende en tilstand af selv at blive syg.
Vær derfor ikke bange for at tale om problemer som skyldes afhængighed, selvom det kan virke meget grænseoverskridende. Det er ikke en skam at have et misbrug, eller at være pårørende til en der har, men det er en skam ikke at gøre noget ved det.
Vælg et behandlingsprogram
Næste skridt vil være at vælge et behandlingsprogram. Kun de færreste kan stoppe på egen hånd. Dette kan der være mange årsager til, lige fra accept og abstinenser og til bagomliggende problemer såsom traume og mentale/psykiske lidelser.
Behandlingscenter Det Gode Liv tilbyder nogle af landets bedste behandlinger mod afhængigheder. Hos Det Gode Liv har vi speciale i at arbejde med bagomliggende problemer, som evt. kan være til grund for misbrug. Behandlingscenter Det Gode Liv tilbyder samtidigt behandlingsgaranti på alle døgnbehandlingsforløb.