Alkoholproblemer - Gode råd til den svære samtale - For virksomheder og medarbejdere

Alkoholproblemer

Er du i relation til én som har alkoholproblemer? Problemer med alkohol blandt medarbejdere eller kollegaer, kan være en svær situation at tackle. Vi ønsker derfor gerne, at hjælpe med gode råd og vejledning, til hvordan man får taget hul på den svære samtale. Læs med i artiklen

Der findes mange scenarier hvorpå at en medarbejder eller kollega bliver spottet i at have alkoholproblemer. Tidspunktet for hvornår, og i hvilket scenarie det opdages, kan være afgørende for din forberedelse, på den svære samtale.

Konflikter på arbejdspladsen, mange fraværdsdage, og lugt af alkohol fra mund og tøj, kan være blandt nogle af måderne alkoholproblemer opdages på.

Din omtanke kan være vigtig!

At stå på sidelinjen, og se en medarbejder eller kollega, som tydeligt har alkoholproblemer, kan være en barsk realitet. Man kan oftest føle sig magtesløs, og føle at man gerne vil hjælpe, men uden at vide hvordan.

Det er nemt bare at være passiv og tænke, at der nok er en anden der hjælper vedkommende. Tanken om den svære samtale, kan virke mere skræmmende, end den egentligt er. Det er derfor vigtigt at netop du, tager hånd om sagen, for der er måske ikke andre der gør.

Forbered dig så godt du kan

Du kan have observeret problemet for din medarbejder eller kollega gennem flere uger. Du kan også for nyligt have opdaget alkoholproblemerne. Uanset hvad, forbered dig så godt du kan, men undlad at overtænke situationen. Hvis din bekymring er oprigtig, kan det ikke gå helt galt. Der vil dog aldrig være nogen garanti for, at samtalen får den ønskede effekt.

  • Spørg ind til hvordan vedkommende har det
  • Ytre din egen bekymring om vedkommendes seneste adfærd eller velvære
  • Lyt til vedkommende
  • Foreslå mulighed for at få hjælp
  • (undgå at blive skuffet) Forvent benægtelse

Uanset hvilket udfald samtalen får, er det vigtigt at huske, at du har gjort det du kunne, og det du følte var rigtigt. Man kan ikke tvinge andre mennesker til at opsøge hjælp, men man kan lytte, og ytre sine egne bekymringer og tanker situationen.

Vigtig viden om alkoholproblemer

Alkoholproblemer er ikke noget der løser sig selv, og det kræver stort set altid professionel hjælp eller alkoholbehandling, at komme ud på den anden side.

Behandling fungerer altid bedst, når vedkommende selv er motiveret. Lysten og viljen til at skabe forandring i sit eget liv, har enorm betydning for evt. succes ved behandling.

Man kan dog ikke tvinge eller true en person til at gå i behandling, og desværre skal en person med alkoholproblemer ofte helt ned og skrabe bunden, inden det går op for vedkommende, at der er brug for professionel hjælp.

Spørgsmål?

Telefonen er altid åben. Kontakt os anonymt døgnet rundt.