Testsvar - Egne vegne 7-10 point'

Testsvar

Du udviser tegn på sygdommen, alkoholisme

Langt hen ad vejen, er du sikkert blevet opmærksom på, at det ikke længere er dig, der styrer alkoholen, men alkoholen der styrer dig. Dine pårørende har helt sikkert påtalt problemet og har sikkert også talt om muligheden for at få hjælp. 

Alkoholafhængighed er ikke noget som forsvinder af sig selv, også selvom du har overvejet at tage en “kold tyrker”. Det eneste du kan gøre for at hjælpe dig selv er at overgive dig og erkende, at du er magtesløs overfor sygdommen. 

Du vil muligvis rigtig gerne gå i behandling for dine pårørendes skyld. Her er det vigtigt at huske, at du skal gøre det for din egen skyld. Ved at hjælpe dig selv hjælper du også dine pårørende. 

Din motivation ift. at leve et liv uden alkohol er vigtig. Det er samtidig vigtigt at handle, mens motivationen er til stede. Alkoholafhængighed bliver kun værre, hvis der ikke gøres noget. Du bør derfor opsøge professionel hjælp og lade dig indgå i en alkoholbehandling.

Vigtig viden om alkoholisme

Alkoholisme er en sygdom, som kan medføre store sociale, mentale og sundhedsmæssige konsekvenser. Når man er afhængig af alkohol, er det ikke “bare” muligt at stoppe på egen hånd. Kroppen er nemlig blevet fysisk afhængig og uden alkohol, vil der opstå ulidelige og sundhedsskadelige abstinenser.

Man kan ikke nævne fysisk afhængighed uden også at nævne psykisk afhængighed. Hvis det lykkedes at kæmpe sig igennem de fysiske abstinenser, vil der efter kortere tid begynde at opstå psykisk trang til alkohol.

For at kunne forstå hvorfor man er blevet afhængig, er man nødt til at finde årsagen til hvorfor, man begyndte at misbruge alkohol. Oftest er det psykiske årsager, der ligger til grund for dette. Dog er årsagerne ikke altid åbenlyse for den enkelte. Ender man i misbrug og afhængighed, er dette oftest grundet psykiske problemer. Disse personer har i forvejen svært ved at håndtere egne tanker og følelser. 

Udsigten for et bedre liv uden alkohol er god, hvis man vælger behandling. Det er vigtigt at man er omstillingsparat, og ens egen motivation i forløbet fylder rigtig meget.

Kontakt os døgnet rundt

Det største skridt er altid det første. Lad os tage hul på den svære samtale, og lad os sammen finde den bedste behandling til netop dig.

Send os en besked

Har du spørgsmål, som du ønsker skriftligt svar på? Send os en besked med dit spørgsmål eller din bekymring. Vi svarer på alle beskeder inden for 12 timer, eller næstkommende hverdag.