Call me
Hvordan stopper man ludomani?

Det største skridt mod at overvinde spilafhængighed, er at indse, at man har et problem. Det kræver enorm styrke og mod at nå til denne konklusion. Især hvis man har tabt mange penge, og mistet en eller flere personlige relationer undervejs. Fortvivl ikke, og prøv ikke at gå igennem dette alene. Rigtig mange mennesker har stået i en sådan situation, og har været i stand til at bryde afhængigheden, og genopbygge sit liv. Det er ikke umuligt.

Lær at håndtere følelser på en sundere måde.De fleste personer med en spilafhængighed, spiller når de enten føler sig ensomme eller keder sig. Nogen gør det efter en stressende dag, eller måske efter et skænderi med et familiemedlem/samlever. Spil kan være en måde, at håndtere ubehagelige følelser på, at slappe af på eller socialisere sig på. Der findes dog sundere og mere effektive måder, at håndtere følelser og kedsomhed på. Træning og motion generelt, at tilbringe tid med venner og familie, opsøge nye fritidsaktiviteter. Disse er alle metoder som fungerer rigtig godt.

Det er hårdt, at kæmpe med afhængighed uden støtte. Ræk derfor ud til familie og venner. Alene det at tale om sine problemer, kan være en kæmpe hjælp. Hvis man har en meget begrænset gruppe af personlige relationer, findes der heldigvis masser af andre måder, at møde nye mennesker på. Prøv eventuelt at tale med kollegaer på arbejdspladsen. Tilmelding til holdsport eller frivillige arrangementer, er også gode måder at møde nye mennesker på.

Hvis spilafhængighed har udviklet sig til decideret ludomani, så kan det være svært, at komme ud af på egen hånd. Det kan i dette tilfælde være nødvendigt, at gå i enten ambulantbehandling eller døgnbehandling. Ofte er det ikke et problem at stoppe med at spille, men derimod vanskeligt ikke at tage et tilbagefald. At prøve at stoppe en svært udviklet afhængighed på egen hånd, kan blive en ond cirkel af gentagende tilbagefald.

Hos Behandlingscenter (Det Gode Liv) arbejder vi med årsagerne, der ligger til baggrund for misbrug. Dette oplever vi som den mest effektive måde, at bekæmpe afhængighed og misbrug på. Der er ingen skam i at have et misbrug, men det er derimod en skam, ikke at gøre noget ved det.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *