Call me

Behandlingscenter Det Gode Liv, giver som de første i Danmark en 2årig behandlingsgaranti mod tilbagefald. Det er vores måde at sikre kvalitet af vores behandling.

Vi arbejder hårdt for at sikre, at vores klienter har det bedst mulige udgangspunkt, når de forlader behandlingen. Dette er med til, at undgå tilbagefald i rigtig mange tilfælde. Vedholdenhed og grundighed er en del af vores værdigrundlag, og netop derfor vil vi gerne give en behandlingsgaranti, da det viser at vi også tager ansvar, på samme måde som vi forventer at vores klienter gør.

Styrken ved døgnbehandling er, at man har ro til at koncentrere sig om sin behandling, uden at skulle tænke på dagligdagens forpligtelser. Samtidig har man tid til at restituere, både fysisk og psykisk, efter et længere misbrug. Under behandlingen har man læger, sygeplejersker, terapeuter og psykolog som en del af det daglige behandlingsteam.

Det er i fællesskab vores opgave, sammen med klienterne at sikre fremtidig udvikling, og et liv uden alkohol, spil og/eller euforiserende stoffer. Vi sætter en ære i at udføre vores arbejde til perfektion.

Som nævnt bærer vi alle et fælles ansvar. Under behandlingen påtager vi os det største ansvar. Vi guider og viser vejen, vi underviser, behandler og vi deler vores viden, om nøglen til det gode liv.

Efter endt behandling er det klienten selv, der overtager ansvaret. Med de redskaber den enkelte har fået med fra behandlingen, er det nu klientens eget ansvar, at gøre brug af disse, og søge vejen til en ny tilværelse. Vi står dog altid på sidelinjen, og er klar med råd & vejledning, samtidig vil det være en fordel, at anskaffe sig en sponser, og at deltage i møder, såsom (AA, GA, ACA, NA osv.) En sponser kan oftest fås gennem deltagelse i disse møder.

Vi føler det er vigtigt at stille krav til hinanden, derfor har vi også nogle regler og vilkår, som gerne skal overholdes for at behandlingsgarantien gør sig gældende. Hvis vores regler og vilkår bliver overholdt, tilbyder vi et 3 ugers tilbagefaldsforløb. Dette er vores måde at tage ansvar på. Hvis man er interesseret i hvordan, man overholder garantien, kan man følge dette link – Behandlingsgaranti

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *