Sociale medier: Fælleskab eller fælde
I mit seneste nyhedsbrev valgte jeg at inddrage min egen personlige holdning til et relevant, misbrugsrelateret emne, og den tilgang vil jeg gerne fortsætte i denne uge. Denne gang har jeg nemlig rettet min opmærksomhed mod sociale medier.
Så længe jeg kan huske, har jeg haft et lidt anstrengt forhold til sociale medier. Måske fordi jeg allerede i mine tidlige teenageår oplevede dem som en smule påtvungne. “Man var da mærkelig, hvis man ikke havde Facebook – og gerne minimum 1.000 venner – uanset om man egentlig kendte disse mennesker eller ej.”
Det var tilbage i 2008, hvor Facebook og sociale medier generelt var et relativt nyt og mere simpelt fænomen. I dag er sociale medier noget helt andet, end de var dengang – og efter min mening er de desværre ikke blevet bedre.
Den positive vinkel
Inden jeg skyder sociale medier fuldstændig i sænk, er det vigtigt at nævne, at de selvfølgelig også gør nogle ting rigtigt, og at mange mennesker stadig får glæde af at bruge dem.
Her tænker jeg især på dem, der bruger sociale medier til at opretholde fællesskaber, finde nye venskaber eller lade sig inspirere af ligesindede. Præcis det, som formentlig var intentionen med medierne fra starten – ikke kun at holde kontakten, men også at skabe den.
Når det så er sagt, synes jeg desværre også, at det positive stopper her.
Udfordringer med medierne og den psykiske påvirkning
Det er næsten umuligt at være på sociale medier uden på et tidspunkt at komme til at sammenligne sig med andre. Og det er sjældent sundt at sammenligne sig med andre – især ikke når det, vi sammenligner os med, ofte er et konstant glansbillede af et liv, som de færreste reelt lever.
Det er særligt problematisk for unge mennesker, som i højere grad påvirkes af disse idealer. Det kan gå ud over selvværdet og være med til at skabe usikkerhed, utilstrækkelighed og angst for ikke at kunne leve op til den falske virkelighed, der florerer på sociale medier.
Et andet væsentligt aspekt er de afhængighedslignende mønstre, som kan opstå i forbindelse med brugen af sociale medier. Det er vigtigt at forstå, at intet af det, der foregår på sociale medier, er tilfældigt. Alt er designet til at fastholde vores opmærksomhed og engagement. Likes, notifikationer og skræddersyet indhold – alt sammen udviklet med det formål at aktivere hjernens belønningssystem og i sidste ende gøre os afhængige.
Nye tal fra en analyse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at omkring 20 % af alle unge mellem 11 og 25 år udviser svære tegn på afhængighed af sociale medier, og at det påvirker deres trivsel. Erhvervsminister Morten Bødskov har blandt andet udtalt, at tech-giganterne bevidst fastholder vores børn og unge foran skærmen.
Hvad er algoritmer – og hvordan virker de?
Algoritmerne er i bund og grund det “vidundermiddel”, som fastholder vores opmærksomhed på de sociale medier. En slags usynlig redaktør, der bestemmer, hvad vi får vist, baseret på vores interesser, adfærd og interaktioner.
Det er umuligt at undgå. Og jo mere tid vi bruger på medierne, jo mere lærer algoritmerne om os – og om, hvad vi synes er sjovt, interessant eller dragende at kigge på.
De fleste af os har sikkert prøvet at sidde og scrolle den ene video efter den anden. Det kan føles næsten umuligt at stoppe, når man først er kommet i gang. Hvorfor? På grund af algoritmen. Den er designet til konstant at servere indhold, som den vurderer, at du har lyst til at se.
Den fem minutters pause med telefonen, vi “havde brug for”, bliver pludselig til 45 minutter. Og bagefter er vi ofte mere drænede, uoplagte og urolige, end før vi begyndte at scrolle.
Sådan fungerer de fleste sociale medier i dag.
Sådan tager vi kontrollen tilbage
Hvis vi ønsker et sundere forhold til sociale medier, kræver det, at vi forholder os mere bevidst og passivt til vores brug af dem. Det er helt fint at have en online profil – så længe det ikke er dér, livet leves.
Hvis du ofte oplever at blive fanget i en endeløs strøm af ligegyldige videoer, kan det være tid til at tage en pause fra sociale medier. Måske endda overveje, om de overhovedet er værd at bruge din tid på.
Jeg ved af personlig erfaring, at det ikke er nemt. Jeg oplevede selv gentagne gange at falde i fælden, og jeg kunne mærke, at det ikke gjorde noget godt for mig længere. Derfor valgte jeg til sidst at sige stop og tage afstand fra sociale medier.
Jeg siger ikke, at alle skal stoppe med at bruge sociale medier. Men jeg vil klart opfordre til, at man kigger ærligt på sit forbrug og træffer sin egen beslutning.
En lille side note: Jeg har faktisk ikke savnet sociale medier, siden jeg stoppede – og nej, jeg føler heller ikke, at jeg går glip af noget.
Hvad synes du om sociale medier og den måde, de har udviklet sig på? Er det godt eller skidt?
Hvis du har lyst til at dele din mening med mig, er du meget velkommen til at skrive på sth@det-gode-liv.com.
Tak fordi du læser med.