Pårørende til en misbruger

Pårørende til en misbruger

At være pårørende til en misbruger er med tiden meget opslidende. At leve tæt sammen med en misbruger, fører i mange tilfælde til medafhængighed. Det kan være svært at vide hvad man skal stille op, når man føler man har prøvet alt. Selvom misbrugeren vælger at gå i behandling, er det ikke selvsagt at de pårørende får det bedre. De har ofte selv brug for hjælp. Læs med nedenfor ↓ 

Pårørende til en alkoholiker

Selvom alkohol er lovligt, omtales det faktisk ofte som det farligste rusmiddel. En alkoholmisbruger er sjældent tilstedeværende, og tidligere misbrugere nævner bl.a. at der ingen vej var tilbage efter den første genstand. 

Pårørende til en misbruger vil op til flere gange have oplevet brudte løfter, manipulation og løgne. En misbruger vil som regel gøre alt, for at kunne forsætte sit misbrug. Man skal dog huske, at vedkommende er syg, og derfor ikke handler efter eget ønske.

Det er vigtigt at man som pårørende husker at sige fra. Man behøver ikke at være truende, dette kommer man ikke langt med. Derimod er det godt at kende sin egen grænse. Man skal altid huske, at en misbruger ikke kan “helbrede” sig selv, heller ikke selvom vedkommende flere gange har lovet at holde op.

Hvad betyder medafhængighed?

Medafhængighed er en tilstand som pårørende opnår, efter at have levet tæt sammen med en misbruger i længere tid. Som pårørende kommer man til at føje sig for misbrugeren, fordi man inderligt ønsker at vedkommende holder op. 

En medafhængig vil dermed ofte undskylde og lyve på misbrugerens vegne, og lader sig nemt manipulere, i håbet om at dette var “sidste gang”. At være medafhængig er nemlig også en sygdomstilstand, og netop derfor kan pårørende have stærkt brug for hjælp, ved udgangen af misbrug i familien.

Som en del af døgnbehandling hos Det Gode Liv, tilbydes nærmeste pårørende gratis pårørendebehandling. Det er vigtigt at man får indsigt i sygdommen, for også at have den rette forståelse, så man sammen kan få familielivet tilbage.

Hvorfor bliver man misbruger?

Der kan være utrolig mange forklaringer på hvorfor en person først bliver misbruger, og dernæst afhængig. Som pårørende kan det være svært at forstå. Især hvis man føler, at man i familien har alle forudsætninger, for et godt og lykkeligt liv.

Vi ved at misbrugere anvender alkohol, spil og stoffer som en flugt fra virkeligheden. Misbrugere har oftest svært ved, at være i sig selv, og forholde sig til egne tanker og følelser. Derfor anvendes spil og rusmidler for at distrahere fra andre underliggende problemer.

Man vælger ikke selv at være misbruger, der er nogle mere omfattende årsager til hvorfor man ender hvor man gør. For at komme succesfuldt ud af et misbrug, er man nødt til at adressere de underliggende årsager dertil. 

Spørgsmål?

Telefonen er altid åben. Ring anonymt døgnet rundt.