Hvad er døgnbehandling

Hvad er døgnbehandling?

Ordet døgnbehandling kan virke skræmmende, men faktisk kunne dette ikke være længere fra sandheden. Døgnbehandling foregår i trygge rammer, hvor man konstant er omgivet af mennesker, som er præcis samme sted som én selv.  I denne udgave af vores nyhedsbrev, bryder vi fordommene, og åbner op for de mest stillende spørgsmål om døgnbehandling.

Hvad betyder døgnbehandling?

Døgnbehandling betyder, at behandlingsforløbet strækker sig over en længere og konstant periode. Med andre ord, man opholder sig på behandlingscentret, under hele behandlingsforløbet.

En døgnbehandling vare typisk mellem 3-8 uger, alt afhængig af hvad man er i behandling for, og hvor omfattende ens misbrug eller afhængighed er. Forløbet er dermed meget individuelt, både i form af afrusning og selve behandlingen.

Døgnbehandling er en kombination af undervisning, gruppeterapi og individuel terapi. Sparring med andre mennesker, som er i samme situation som én selv, giver en enorm fællesskabsfølelse. Mennesker som oplever dette, føler ikke længere de står alene, med udfordringen af at have et misbrug.

I den individuelle terapi fokuserer terapeuten udelukkende på den enkelte klient. Her arbejdes der med de underliggende årsager, til hvorfor man er endt ud i misbrug.

Hvornår har man behov for døgnbehandling?

Man har brug for døgnbehandling, når man ikke længere kan styre sit forbrug af alkohol, stoffer eller spil. Man siger som udgangspunkt, at man har et behandlingskrævende problem, når forbrug bliver til afhængighed, og når man misbruger på bekostning af, andre aspekter af ens liv.

Hos Det Gode Liv, tager vi en grundig og afstemmende samtale, for at sikre hvilken behandlingstype der er den bedste for den enkelte.

En god indikator på, at man har behov for døgnbehandling, er gentagede forsøg på selv at stoppe sit misbrug, men med tilbagefald som konsekvens. Brudte løfter om nedsættelse af forbrug, kan med tiden skade eller opløse sociale forhold.

Hvordan kommer man i døgnbehandling?

Det første skridt er altid det største. Det kan virke grænseoverskridende at fortælle andre om sit problem, men faktisk er det enormt befriende at få det sagt højt.  Vi anbefaler derfor altid, at man ringer til os, så vi kan tage en fortrolig samtale om problemet, og muligheder for behandling.

Normalt er der ikke venteliste på at komme i behandling. Dette betyder at man relativt hurtigt kan komme i gang. En døgnbehandling indledes altid man en undersøgelse af vores tilknyttede læge, hvorefter man træder ind i afrusningsfasen (Hvis nødvendigt, inden man kan overgå til primær behandling.

Spørgsmål?

Telefonen er altid åben. Ring anonymt døgnet rundt.