Traditioner, højtider og alkohol

Traditioner, højtider og alkohol

I Danmark elsker vi traditioner og højtider. Vi pynter op, inviterer gæster, og prøver at skabe en hyggelig stemning med de mennesker vi holder af.

For personer med alkoholmisbrug er højtiderne oftest en hård tid at komme igennem. Både for misbrugeren, men også for de pårørende.

Påsken er over os, og de mange påskefrokoster afholdes løbende i disse dage. Dette er nemlig en tradition i de fleste danske hjem. Alkohol kommer på bordet, og ofte i store mængder.

Højtiderne bruges som undskyldning

For mennesker med alkoholproblemer er højtiderne og især påsken, den bedste undskyldning for at drikke alkohol. Selv dem som kæmper for at styre sit alkoholmisbrug, ender oftest med et nederlag og tilbagefald henover påsken. Desværre går dette ikke kun udover personen med misbruget, men i den grad også resten af familien.

Alkoholkulturen i Danmark betyder at danskerne drikker mere op til højtiderne. Hvis der i forvejen findes alkoholproblemer i familien eller hos et familiemedlem, kan det gøre en højtid som påsken rigtig svær.

Højtiderne er det tidspunkt hvor alkoholproblemer bliver meget tydelige. Det er nemmere for en misbruger at retfærdiggøre at drikke alkohol, når andre gør det samme. Konflikter og familieproblemer opstår, og desværre oplever mange tilbagefald. Også mere akutte problemer såsom abstinenser, gør behovet for alkoholbehandling større ved påskens udgang.

Det er vigtigt at sige fra!

Hvordan oplyser man et alkoholproblem? Et spørgsmål som mange pårørende ønsker svar på. Problemer som skyldes alkohol ignoreres som regel af misbrugeren selv. Derfor er det ofte op til de pårørende at sætte foden i jorden.

Det er vigtigt at sige fra. På den måde oplyser man problemet, og får gjort den afhængige opmærksom på, hvordan misbruget ødelægger familien. Når man først er afhængig af alkohol, er det ikke muligt at stoppe på egen hånd. Selvom misbrugeren lover at holde op med at drikke, ender dette altid som tomme løfter.

Det handler om at erkende at man har et problem, som ikke selv kan løses. Dette er der ingen skam i, men det er derimod en skam ikke at gøre noget ved det.

Få hjælp hos Det Gode Liv

Som pårørende kan det være svært at afgøre, hvorvidt der er tale om et alkoholmisbrug. Især hvis der drikkes store mængder i perioder, og hvis problemet nedtones fra afhængiges side.

Mange danske familier får påsken ødelagt grundet alkoholmisbrug. Hvis man som pårørende har en anelse om et muligt misbrug, anbefaler vi hos Det Gode Liv, at man tager hånd om problemet hurtigst muligt.

Det Gode Liv er altid klar med rådgivning, og vi tilbyder alle vores klienter behandlingsgaranti.

Spørgsmål?

Telefonen er altid åben. Ring anonymt døgnet rundt.